Når vi taler om seksualitet, handler det som bekendt om andet og mere en samlejet. Hormonet, oxytocin, udløses i os allerede ved den kærlige berøring. Præcis som amningen skaber en tryg og træt relation mor og barn imellem, skaber fysisk nærhed emotionel nærhed i parforholdet. Således er hverdagens små intime stunder livsvigtige for os, også på et biologisk niveau.
I 2019 udkom den store rapport om projekt SEXUS, som kortlægger danskernes adfærd, holdning og erfaringer på det seksuelle område. Den baserer sig på mere end 60.000 danskeres besvarelser af et omfattende spørgeskema, og viser blandt andet meget klart, at sex er vigtigt i alle aldre og for alle kønsidentiteter: Således svarer ni ud af ti danskere i alderen 15 til 89 år, at sex enten er vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtig for deres livskvalitet.
Når tiden er inde for en samtale om sex og intimitet
At kunne tale med nogen om de konkrete problemer, der kan opstå efter alvorlig sygdom, er alfa omega. Udfordringerne i ens intime liv skal kunne italesættes i den professionelle behandling, når tiden er rigtig.
Læs også mit indlæg Samtalen om sex kan være svær
Hvornår den præcis er det, er i sagens natur individuelt og bør ikke forceres. Efter svær sygdom og ulykke vil sex opleves som en overskudshandling. Det fortrænges, afvises og nedprioriteres i kampen for blot at overleve. Sådan kan det være langt op i et rehabiliteringsforløb og det er helt okay…
Præcis som det er okay så at bede om samtalen med såvel partner som behandler, den dag savnet eller modet vender tilbage.
En afvisning er aldrig permanent, men i nuet en måde at beskytte sig selv på.
Det skal vi – også – som sundhedsfaglige blive bedre til at huske. Vi skal skabe ”rum” og give ”plads”, også hvor en travl arbejdsdag synes at spænde ben for os.
Når man i ovennævnte rapport i øvrigt påpeger, at ni ud af ti danskere mellem 15 og 89 år anser sex som vigtig, så er det ikke nødvendigvis med samme forståelse af begrebet. Ej heller hos det samme individ livet igennem. Livet er foranderligt; derfor også seksualiteten!
Tænk om der i det offentlige var kontinuerligt plads til ”serviceeftersyn”. Selvfølgelig kan man ved egen læge anmode om henvisning til en eventuel opfølgning ved klinisk sexolog, men med et presset sundhedsvæsen og ventelister, kan det tage gejsten af de fleste.
Som privatpraktiserende sexolog er jeg meget forsigtig med ikke at parallelbehandle.
Derimod giver det god mening at tilbyde patienter med afsluttede offentlige rådgivningsforløb, at kigge ind i om terapeutiske løsninger med fordel kan udvides. Måske patienter under det oprindelige behandlingsforløb blev anbefalet et specifikt hjælpemiddel, der nu ikke længere er relevant.
Eller med fordel kan skiftes ud med et nyt produkt på markedet? Måske lysten til at afsøge nye muligheder først nu er til stede? Kort sagt, med nævne mellemrum at blive opdateret på egne muligheder bør være naturligt i et (sex)liv, der heldigvis hverken starter eller slutter ved en given diagnose…
Læs også artikel fra bladet Hjernesagen – nr. 1 2022 med temaet Sex og intimitet efter en hjerneskade