Hvis jeg siger "kærlighedsdukke", hvad siger du så?
Oppustelig vinylkrop med påtrykt køn og åbenstående mund? Sådan behøver det heldigvis ikke at være mere, for i takt med at teknikken udvikles, forfines også kærlighedsdukkernes udtryk.
Der findes dukker så livagtige, at man næsten må knibe dem i armen for at teste, om de mon i virkeligheden ikke er levende. Produktvejen med de realistiske dukker er blot lige begyndt og jeg tror personligt på, at fremtiden indeholder muligheder og relationer til disse i en grad, ingen af os lige nu kan begribe.
Nuvel, her i starten af det 21.århundrede efterspørges stadig kun forholdsvis få 100.000+ kroners unikaer – af økonomiske grunde vel sagtens.
Der sælges langt flere ”semi”-dukker; fine look- a-likes til priser mellem 7.000 og 15.000 kr. Masseproducerede ”drømmepartnere” i silikone og plast, der med detaljer (og fuldstændig urealistiske taljemål) kan følge med til de fleste hede sexdrømme – bare de ikke er for hårde!
I den billige ende af skalaen findes et (verdens)hav af lidet skønne – til tider grotesk grimme – vinyldukker; tidligere måske den eneste mulighed der blev givet, nu nærmest en gimmick, der anvendes til skæg og spas ved julefrokoster og polterabends. De fleste griner lidt overbærende over dem og kalder produktet en ”begynder-dukke”.
Læs også indlægget: Med Mia på tur
Personligt ville jeg da selv hellere ligge i ske med ”Silikone-Sanne” end ”Vinyl-Vera”, men udelukkende at anse den billige vinyl for at være et ”begynderprodukt” og den dyre silikone ”for den øvede”, er i min optik, helt forkert. Det er som at sammenligne æbler og pærer…
Selvfølgelig smider de færreste 15.000 kr. på bordet, hvis de kan nøjes med mindre, men hvad skal en vinyl-dukke i den sammenhæng overbevise dig om? At du ville ønske du ikke først havde klattet de 200 kr. væk???
Som formidler har man pligt til at gøre sit arbejde ordentligt;
sætte sig grundigt ind i brugerens behov, lyster og evner og omsætte
disse informationer til et præcist og gennemtænkt valg.
Et valg, hvor man ikke behøver at bruge små penge på ”for lidt”, ej heller store penge på ”for meget”.
Jeg har solgt vinyldukker til borgere, fordi det i de konkrete tilfælde viste sig at være den eneste rigtige løsning. Hjemkøbt billige vinyldukker, hvor jeg allerede have mange varianter på lager, fordi det var nødvendigt med en ganske bestemt model til den konkrete borger.
Ligeså har jeg hjemkøbt varianter af de flotte silikonedukker til de borgere, hvor igen andre behov har været i spil.
Senest frodige Mia på mere end 60 kilo. Hun er svær ikke at forelske sig i og jeg kunne give mindst 10 gode grunde til at investere i hende.
Faren består i at udråbe hende til et bedre seksualprodukt end andre dukker, for hvad skal det holdes op imod?
Der er stor forskel på at have 200 gram indespærret luft og 60 kg dødvægt på skødet for blot at nævne en enkelt faktor. Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen;
Det handler altid om borgeren, aldrig produktet!
Essensen i det professionelle arbejde er grundig behovsidentifikation og for en institution at spare denne del væk i forhold til at investere i et seksualprodukt på vegne af en borger, kan vise sig både dyrt og ærgerligt.
Tænk derfor både fornuftigt og ansvarligt, når du som fagperson indkøber og implementerer seksualprodukter og -hjælpemidler.
Snyd ikke hverken dig selv eller dine kollegaer – og i sidste ende borgeren – for professionelle rådgivning;
start med kontakt til Hjælpemiddelkonsulenten!
Hilsen fra Helle