Sexologisk rådgivning og samtaleterapi
Samtaleterapi og sexologisk rådgivning for dig der søger hjælp til egen situation, eller du som partner, pårørende har brug for hjælp
til at ”være på sidelinjen”; at være direkte eller indirekte berørt af udfordringer, men ikke (alene) i stand til at ændre dem.
“Sex er godt. Sex er sundt. Sundhedsstyrelsen går ind for sex”
siger Søren Brostrøm på et pressemøde i april 2020
Det kan godt være at sex er både godt og sundt og en menneskeret for alle, uanset alder, køn og civilstand.
Det ændrer blot ikke den faktor at medfødte eller tilstødte udfordringer ofte kræver en form for hjælp.
Som Sexolog og Hjælpemiddelskonsulent ™
kan jeg tilbyde min viden og gennem samtaler finder vi ind til sagens kerne og hvordan hjælpen bedst gives.
Samtalerne med mig kan gå i flere retninger og arbejde på flere niveauer. Dels vil det afhænge af udgangspunktet, dels hvad hensigt med behandlingen for dig synes at være. Du behøver slet ikke selv have en klar beslutning om dette, når du henvender dig. I samtalen under første konsultation vil emner som behov, ressourcer og forventninger blive belyst og i fællesskab vil vi aftale et muligt videre forløb.
Sexologisk rådgivning:
Måske er den ”rette vej” konkret sexologisk rådgivning. Udgangspunktet er en ”forhindring” du gerne vil blive i stand til eliminere eller at navigere ”uden om”. Det kan være seksuelle spændinger i parforholdet, fysiske og psykiske dysfunktioner (f.eks. manglende erektion, smerter ved samleje eller manglende lyst til (længere) at være intim). Måske har sygdom eller ulykke begrænset din førlighed, din selvopfattelse og selvtillid. Samtaler i form af sexologisk rådgivning er for dig, der gerne vil have professionel hjælp til at få det godt igen.
Dialog omkring seksualprodukter:
Som et led i både sexologisk rådgivning og sexologisk coaching tilbyder jeg gerne relevant, sober og opdateret præsentation af udvalgte produkter på markedet.
Måske er det med udgangspunkt i din egen situation eller din partners. Måske er det med tanke på at ”løfte en stemning” og inspirere i parforholdet. Eller snarere en søgende efter et hjælpemiddel af bidende nødvendighed. Uanset hvad der konkret måtte ligge til grund for ønsket om at italesætte muligheden for et seksualprodukt, garanterer jeg en obligatorisk og grundig behovsidentifikation i forbindelse med mit hverv som professionel hjælpemiddelskonsulent™
Rådgivning ved fremmøde eller online via Skype:
Samtaleterapi og sexologisk rådgivning kan foregå ved personligt fremmøde v. Center for Personlig Trivsel, Vesterlundvej 94, 7323 Give,
eller via Online rådgivning over Skype.
Har du brug for enkelt samtale eller et længere forløb, så send mig blot en mail.
Sammen finder vi ud af hvordan det rent praktisk vil fungere bedst for dig. Både med formen og tidspunkter
1 times rådgivning
Online eller fysisk fremmøde
Pris: 1.000 kr. incl. moms
3 x 1 times rådgivning
Online eller fysisk fremmøde
Pris: 2.750 kr. incl. moms
6 x 1 times rådgivning
Online eller fysisk fremmøde
Pris: 5.000 kr. incl. moms
NLP & Psykoterapi:
Undervejs i forløbet kan det komme på tale at flytte det terapeutiske fokus fra den konkrete udfordring til bagvedliggende årsager. Bevæge sig fra det bevidste plan (hvor problemet opleves) og gå på opdagelse i ubevidste bevæggrunde. Arbejde med barndom og opvækst, familiekonstellationer, mønstre og overbevisninger og meget, meget mere, der gør dig til den person, du er i dag. Det handler om at ”vende tilbage”, forstå og forløse den (negative) energi, der forhindrer dig i at være fuldt og helt tilstede i dit liv her og nu…
For nogen mennesker er det ren lise for sjælen at få mulighed for at ”se indad”. For andre kan det være fuldstændig ”ukendt land”, men bare rolig; Det handler om i terapien at være undrende og nysgerrig, men altid kun i dit tempo og kun så langt du selv har mod på at gå.