Har du lyst til at lade dig inspirere af mit arbejde omkring emnet seksuel sundhed & trivsel
Demokuffert; hvad er det og hvad koster den?
En demokuffert indeholder udvalgte seksualprodukter, der passer til netop jeres behov.
Prisen vil derfor være meget variabel, afhængig af de valg der træffes
Hvilke produkter der skal vælges kommer helt an på, hvem den skal målrettes til?
og hvilke produkter der bliver udvalgt blandt uendelig mange muligheder?
Jeg tilbyder min assistance, så I kan etablere jeres egen demokuffert til brug i sexologisk- og specialpædagogisk øjemed.
Det er for jer, der aktivt vælger ikke selv at bruge tid og “varme hænder” på at prikke de bedst mulige produkter ud i forhold til de – af jer – givne parametre.
Hvordan ser en Demokuffert ud?
En Demokuffert skal ikke se ud på nogen bestemt måde.
Det er snarere et begreb, der rummer et præsentabelt udvalg af seksualprodukter til en given rådgivningssituation. Nogle anvender en kuffert eller kasse til formålet, så den er mobil. Andre placerer indholdet i en glasmontre eller lign. og lader den stationære udstilling være en anledning til samtale. Kort sagt, hvordan I vælger at opbygge jeres demonstration, er naturligvis helt op til jer.
Min erfaring siger mig, at det for mange bare ikke er så let, som det er sagt;
For hvad er det bedste valg og hvorfor?
- Hvordan sikrer I jer, at indholdet er fagligt funderet?
- Hvordan argumenterer I for, at det ene produkt vælges frem for et andet?
- Hvor meget af jeres arbejdstid (= penge) er institutionen villig til at betale for at spare på konsulentbistand?
- Den samme tid og de samme midler kan jo kun bruges én gang, så brug dem smart!
Jeg kan tilbyde min assistance på flere måder
- Vil I selv gøre arbejdet, koster det jeres tid og I kan med fordel gå direkte til webshoppen HJMKshop.
- Ønsker I, at jeg sammensætter en produktliste med begrundelse for mine valg, betaler I for min tid.
- Der er efterfølgende ingen købetvang af de omtalte produkter. Ud fra listen kan I træffe jeres egne produktvalg.
- Der er også den mulighed, at I kan benytte en af mine rådgivningspakker; Skab jeres egen Demokuffert
Besøg gerne mit showroom
Her kan I se et stort udvalg af produkter, der kontinuerligt opdateres i forhold til markedet. Det giver jer også en unik mulighed for at se de enkelte produkter “med hænderne”.
- Skal demokufferten passe til en institution, hvor borgerne har svære fysiske udfordringer?
- Skal demokufferten passe til en specifik diagnose?
- Skal demokufferten bruges til undervisning af kolleger, der skal kende til relevante seksualprodukter?
- Skal demokufferten vise et mere generelt udsnit af produkter til brug i undervisningen af sundhedsfaglige elever?
- osv…
Se her mere om Showroom, åbningstider mv.
Opdatering af et allerede eksisterende indholdet i en demokuffert.
Over tid vil indholdet blive overhalet af nye og bedre muligheder. Derfor anbefaler jeg kraftigt at vi sammen laver en plan for opdatering, fornyelse og udskiftning af indholdet.
Dette kan gøres på flere måder;
- I kontakter mig, når I selv vurderer det er tid til gennemsyn. Dette gælder uanset om produkterne tidligere er indkøbt hos mig eller ej. Afregnes med gældende timepris.
- Vi kan lave en aftale om, at jeg en gang årligt kommer på besøg for et gennemsyn. Samtidigt vil jeg præsentere jer for nye muligheder i forhold til jeres aktuelle behov. Afregnes med gældende timepris.
- Den sidste mulighed er at tegne et abonnement på mit koncept Demo & Dialogbox™ og som indeholder en lang række fordele. Kan oprettes for såvel enkelpersoner, som institutioner.