Har du lyst til at lade dig inspirere af mit arbejde omkring emnet seksuel sundhed & trivsel
Find det rette hjælpemiddel til borgeren
Kombinationen af et handicap og ønsket om at være seksuel aktiv, vil ofte være en svær kombination, men den er bestemt ikke umulig.
Naturligvis har borgere med et handicap også et behov for den seksuelle stimulation, men sjældent den samme mulighed for frit at kunne udfolde sig.
Hvor nogen reagerer på den svære situation ved at lukke af for enhver form for seksuel interesse, reagerer andre lige modsat og bliver overordentligt fokuseret på det tab, de er udsat for.
Vi skal forstå og handle ud fra den enkelte borgers måde at reagere på. Såvel det sagte som det usagte
Uanset om borgeren er i et forhold eller ej kan kombinationen med en funktionsnedsættelse samtidig med ønsket om seksuel aktivitet, være vanskelig.
Problemerne kan være mange og forskellige. Borgeren kan fx:
- have svært ved at bevæge sig
- blive træt for hurtigt
- have brug for særlige stillinger
- have smerter
Desværre har mange handicappede dårlige erfaringer med hjælpemidler.
Måske fordi de selv, en pårørende eller en fra personalegruppen tidligere har købt et hjælpemiddel for dem, men ikke været i stand til i tilstrækkelig grad at tage højde for handicappet.
Resultatet bliver derfor en oplevelse af at produktet i bedste fald ikke har virket efter hensigten og derfor spildte kroner.
I værste fald rammer det borgerens tro på at seksuel glæde ikke (længere) er vedkommende forundt og føler sig frataget modet til at gøre ”et nyt forsøg”
Og jo sværere handicappet er, jo mere komplekst er det naturligvis at købe et hjælpemiddel.
Udover det primære mål for produktets anvendelse, skal der ikke mindst tages hensyn til om borgeren også er i stand til;
- at kunne holde produktet
- at kunne betjene det
- at kunne korrigere for en optimal placering
- at kunne rengøre produktet efter brug
- at kunne tage vare om en korrekt opbevaring
Det er lidt af en videnskab. Det ved jeg og gennem mine 30 år i netop i denne branche er mulighederne, såvel gode som dårlige, kun blevet endnu mere markante.
Mit arbejde som Hjælpemiddelskonsulent er altid at have den nødvendige viden for at kunne hjælpe jer med at træffe det bedste valg i situationen
Book min rådgivning og få et hjælpemiddel der fungerer
Når vi finder det rette hjælpemiddel, kan det løse mange problemer for og omkring borgeren.
Borgerens velbefindende er vigtig. Uanset den enkelte borgers formåen vil et velfungerende sexliv kunne bidrage med at:
- holde kroppen fysisk i gang
- øge niveauet af “lykkehormoner” og derved skabe et generelt bedre humør
- skabe ro gennem afspændthed og afslapning
Det siger sig selv at jo bedre borgeren har det, jo lettere er det også for jer at hjælpe vedkommende i dagligdagen.
Ligeledes vil de eventuelle problemer med en grænseoverskridende adfærd kunne reduceres eller stoppe helt.
Så hvorfor ikke købe det rigtige hjælpemiddel fra starten?
Book et individuelt rådgivningsforløb med fokus på netop borgerens og jeres behov
1 times rådgivning
Online eller fysisk fremmøde
Pris: 1.000 kr. incl. moms
3 x 1 times rådgivning
Online eller fysisk fremmøde
Pris: 2.750 kr. incl. moms
6 x 1 times rådgivning
Online eller fysisk fremmøde
Pris: 5.000 kr. incl. moms
Alle tre modeller kan naturligvis anvendes til såvel et online møde, som ved fysisk fremmøde. Der kan være en stor pointe i at jeg ved specifikke problematikker får lejlighed til at hilse på borgeren.
Ved fremmøde må der dog påregnes ekstra udgifter til køretid og forbrug
Se gerne her: et forslag på hvordan timerne ved en 3 timers rådgivning kan aftales
Da jeg kan være optaget og ikke kan tage telefonen, vil jeg helst du sender mig en mail og kort fortæller hvad det handler om.
Jeg har naturligvis tavshedspligt.