Bag om Center for Personlig Trivsel
Seksualiteten udgør en meget lille del af undervisningen på pædagog- og SOSU-uddannelserne. Derfor mangler medarbejdere ofte kompetencerne til at håndtere borgernes behov for sex. Særlig problematisk er det, når borgerne samtidig har brug for praktisk hjælp.
Heldigvis er der mange løsninger, og med små tiltag, nye rutiner i dagligdagen og seksuelle hjælpemidler kan I komme langt.
Jo sværere et handicap er, jo sværere er det som regel også at bruge et hjælpemiddel. Derfor rådgiver jeg i indkøb af de rette hjælpemidler, alt efter hvilken problemstilling borgeren har. Og ofte kommer jeg ud på institutionerne med min demokuffert, hvor jeg demonstrerer de forskellige, særligt udvalgte hjælpemidler.
Center for Personlig Trivsel ejes og drives af mig, Helle Koldsø. Og jeg går i al beskedenhed for at være en af Danmarks førende specialister i at fremme et velfungerende sexliv for mennesker med fysiske eller psykiske handicaps, når behovet dertil falder på implementering af seksualtekniske hjælpemidler
Et yderst tabuiseret emne, som for nogle medarbejdere er så svært at håndtere, at de vælger branchen eller specifikke arbejdspladser fra. Og en problemstilling, der udløser en række andre problemer, hvis den ikke løses. Derfor kunne jeg ikke forestille mig noget vigtigere job.
+ 30 års erfaring
Min erfaring med seksuelle hjælpemidler går helt tilbage til 1994 hvor jeg solgte sexlegetøj fra Videogiganten i København. Allerede her blev jeg interesseret i seksuelle problemer, og hvordan de kunne løses, og jeg begyndte at læse til klinisk sexolog.
På sexologuddannelsen blev jeg overrasket over, hvor meget berøringsangst sundhedsfaglige havde overfor seksuelle hjælpemidler og sexlegetøj. Så det blev min métier.
Uanset om seksualiteten driller på grund af en klinisk diagnose eller et fysisk eller mentalt handicap, er et bedre sexliv ofte en del af løsningen. Ikke problemet. Og med de rette hjælpemidler kan stort set alle få et godt sexliv og et sundere liv.
I 2007 oprettede jeg derfor en webshop med hjælpemidler og særligt udstyr til denne målgruppe. Så når jeg kalder mig for nørd og specialist i seksuelle hjælpemidler, er det ikke bare pral.
Alle opgaver og forespørgsler er selvfølgelig underlagt tavshedspligt.
Du kan se mit CV her
2010-12: NLP Psykoterapeutskolen, Århus: Master i NLP
2008: Modtog autorisationen som specialist af Nordisk sammenslutning af kliniske sexologer, NACS
2006: Stifter Center for Personlig Trivsel og sexologisk rådgivning
2004-2008: Uddannelse som Specialist i sexologisk rådgivning v. Dansk Forening for Klinisk Sexologi, DACS
1994-2004: WC. City: Event og mediemanager. Herunder anmelder af seksualprodukter og film
1989-94: Ankerhus Seminarium, Sorø: Uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed