Hvad betyder pornografi for dig, for mig

En svær debat, for hvad skal porno helt præcist indeholde, for at være porno? Er der altid tale om udnyttelse af svage mennesker eller kan det modsatte også forekomme?

Er sex, der udstilles, ALTID pornografi eller hvor trækker vi den officielle grænse? Kan pornografi fungere som en aflastning/ afledning af voldsomme lyster, eller skaber den snarere et (sex)monster i ellers fredeligt mennesker?

Bør vi blot tage os i agt for rå porno, der indeholder vold og smerte (hardcore), men ikke bekymre os om erotiske, blide og bløde film (softcore)?
I så fald; hvordan lister vi godt versus dårligt indhold op? Sagt på en anden måde; kan vi mon nogensinde blive enige i en sådan opgave? Jeg tvivler…

Præcis som jeg tvivler på, at vi kan – eller skal – være for stålfaste i, hvad der ligger til grund for at mennesker vælger at se porno.
Der findes et hav af argumenter og hvor det for den ene skyldes ensomhed, tomhed og frustration kan det for den anden skyldes leg, flirt og inspiration.

Af samme grund vil jeg gerne opfordre til en vis ydmyghed omkring fastlåste definitioner omkring såvel brugen som brugeren af pornografi. Det gælder for lægmand som for fagmand
Læs også Hvorfor ser vi porno


Pornografi og medier

Temaet pornografi har været mildest talt været endevendt i medierne i denne uge.
I samme anledning har P4 Trekanten flere gange bragt brudstykker af et interview omkring min holdning til pornografi, min holdning til tabuisering af selv samme og ikke mindst min holdning til behandling af pornoafhængighed.

Den korte version af sidstnævnte er, at jeg synes, det er rigtig godt, der findes muligheder og metoder til at hjælpe en pornoafhængig. Jeg tvivler på, at alle vil have samme indgangsvinkel til afhængigheden og derfor også på at arbejdet form og indhold bør være den samme. Præcis som med alt andet her i livet!

Som professionel behandler bør man tage udgangspunkt i klientens oplevelse af porno (i stedet for sin egen) og som udgangspunkt føler jeg mig bestemt også fuldstændig tryg på både egne og kollegaers kompetencer…

… blot håber jeg på (især) mediernes interesse i at skildre nuancerne. Den offentlige dialog omkring pornografi må aldrig blive ”for” og” imod” og som behandler må vi ikke begynde at ”se spøgelser” og lade brugen af pornografi blive den ”nye diagnose”. kort sagt; vi bør også her vogte os for ”kasse-tænkning”!

Denne side bruger cookies. Helle Koldsø registrerer ikke brugers adfærd på hjemmesiden. Bestilling i shoppen medfører ingen konto oprettelse.
Accepter cookies fra denne hjemmeside.
Accepter